Skovby Kirke Ore Kirke Guldbjerg Kirke
13.jpg
04.jpg
06.jpg
09.jpg
01.jpg
05.jpg
15.jpg
14.jpg
02.jpg
11.jpg
08.jpg
03.jpg
17.jpg
07.jpg
10.jpg
12.jpg
16.jpg
 
 

Død og opstandelse

GravstenVi ved, at ethvert menneske fødes og dør. Det er vores fælles grundvilkår og forudsætningen for det, vi kalder jordisk. Vi ser det i naturen, at noget må dø, for at nyt liv kan spire frem.

Til forskellige tider, har mennesker forholdt sig forskelligt til det at dø. Det viser sig bl.a. i de traditioner, vi har i forbindelse med døden. En gang var det naturligt, at den døde lå i stuen i flere dage, så familier, naboer og venner kunne tage afsked.

En begravelse i kirken handler også om det grundvilkår, at ethvert menneske fødes, og dør, og på den måde indgår i en slægt. Alle, der er samlet i kirken, er fælles om at kende afdødes historie. Derfor tales der også om ham eller hende.

Ritualet sætter også det enkelte menneskes fortælling ind i en større fortælling. En fortælling, der ikke alene handler om det, vi ved, men også om det vi tror og håber på. Historien om Jesus handler om, at Gud blev et menneske som os. Han blev født, han led og han døde. Men sådan endte det ikke. Jesus opstod af graven, og gav os håbet om, at det samme vil ske for os. Vi er ikke bare jordiske og kødelige mennesker, vi har også fået Guds Ånd. Derfor kan vi tro og håbe over al forstand.

Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt: Gud er med os i livet, i døden og efter døden.

 

Skovby Kirke | Ore Kirke | Guldbjerg Kirke