Legestue og babysalmesang

Legestue og babysalmesang er fra efteråret 2020 igen et tilbud til forældre og deres babyer/børn.

Det foregår hver onsdag formiddag klokken 9.30. Første gang er onsdag den 9. september.

Går du på barsel, har en fridag, er hjemmegående, dagplejer, bedsteforælder, eller noget helt andet, så tag din baby eller barn med til en formiddag med fokus på samvær, sang, musik leg og snak.

For babyerne vil der være musikalsk og rytmisk stimulering af barnets sansemotorik med for eksempel salmer, sanglege, rasleæg og sæbebobler.

For de lidt større børn vil vi lege, synge og lave fagter. Det kan også være, at dukken Mathilde kommer forbi og fortæller historie.

Medbring evt. en lille madpakke, ellers tilbyder vi brød, kaffe, te, saft m.m.

Arrangementet foregår i Skovby Kirke, ind til det nye sognehus efter planen står klar i det nye år.

Kommende datoer

02dec kl. 09:30

Legestue og babysalmesang

Legestue og babysalmesang med rasleæg, sæbebobler og sanglege

Foregår i: Skovby Kirke

02dec kl. 09:30