Aktuelt

    Video-andagt

    Fører rigdom til anerkendelse?[mere]

    Viser 7 til 7 af 7

    Forrige

    Side 1

    Side 2

    Side 3

    Det gode liv i landsbyen

    Hvis du kunne tænke dig at få indflydelse på, hvordan kirkerne i Skovby, Ore og Guldbjerg, skal være med til at danne ramme for et godt liv og fællesskab i landsbyen, kan du møde op til et orienteringsmøde i Skovby Forsamlingshus tirsdag den 9. juni klokken 1930.

    Arrangementet er et led i, at der i år er valg til menighedsrådet i landets folkekirker. På mødet kan du få informationer om, hvordan menighedsrådet arbejder og om, hvordan valget kommer til at forløbe.

    Arbejdet i menighedsrådet er mangeartet, og handler blandt andet om samarbejdet med foreninger og skoler i lokalsamfundet. Skovby Forsamlingshus, hvor informationsmødet skal holdes, er netop en af de lokale aktører, som kirken samarbejder med.

    -          Vi er et aktivt forsamlingshus, og vi har i forvejen et godt samarbejde med Skovby Kirke om for eksempel høstgudstjenester. Det er et samarbejde, der sagtens kunne udvides, siger Kirsten Nielsen, der driver forsamlingshuset sammen med sin mand, Knud Erik Hansen.

    Arrangementet den 9. juni er i øvrigt det første, efter at forsamlingshuset har været lukket på grund af Covid-19.

    -          Vi glæder os til at åbne igen, og vi håber på et godt fremmøde den 9. juni. Det vil også støtte os, siger Kirsten Nielsen.

    Udover samarbejdet med lokale aktører, er menighedsrådet med til at bestemme, hvilken retning kirken skal udvikle sig i inden for den kristne tro. På mødet i Skovby Forsamlingshus vil der blive plads til at debattere, hvilken rolle kirken skal have, og hvordan den kan være med til at fremme og udvikle det gode liv i landsbyen.

    Kunne kirken måske være ramme for flere aktiviteter for børn og unge i området? Eller skal der i stedet satses på flere koncerter med dygtige musikere?  Eller har du helt andre ideer og visioner, så gælder det om at møde op den 9. juni i Skovby Forsamlingshus.

    Det er et vigtigt og meget nødvendigt arbejde, der pågår i landets menighedsråd, mener menighedsrådsformand i Skovby, Ore og Guldbjerg kirker, Michael Olesen Bjergsø.

    -          Vores lokale sognekirke eksisterer som et fællesskab. Og som i ethvert fællesskab er det nødvendigt, at vi tager ansvar for det, og tager del i det. Det kan man gøre på forskellige måder - men der skal være nogle, der lægger et stykke arbejde og engagerer sig i rådsarbejdet. Ellers ender vi med en fjern kirke, der mister sin bundethed til det nære og til den virkelighed, vi lever i, siger han.

    Orienteringsmødet skulle have foregået tidligere, men er blevet udskudt på grund af COVID-19.

    Selve valget foregår den 15. september, og man vælges for to år ad gangen. Det nye råd træder i kraft den 29. november.

    Kirken er åben igen

    Kirkerne i Skovby, Ore og Guldbjerg er igen åbne efter at have været lukkede i omkring to måneder. Den første gudstjeneste kommer til at foregå allerede torsdag den 21. maj, hvor det er Kristi himmelfartsdag. 

    - Vi glæder os til at kunne fejre gudstjeneste sammen igen. De nye retningslinier betyder, at vi i en kirke som Skovby kan være omkring 40 personer, siger sognepræst Peder Skovbo Jørgensen.

    Retningslinierne for åbningen af landets kirker kom søndag aften den 17. maj, og de betyder, at der skal være to meters afstand mellem hver person. Dog kan mennesker, der bor i samme husstand sidde med almindelig afstand. Samtidig kræver reglerne, at der skal være fire kvadratmeter for hver person, der er i kirken. Disse regler gælder, når der er sang. 

    Kirkerne har været lukkede siden den 12. marts, hvor Landets biskopper meddelte, at de følger regeringens anvisninger således, at alle gudstjenester og alle menighedsrådsaktiviteter er aflyst. Dette er sket for at undgå smitte med Covid 19.

    Mens kirkerne har været lukkede, har det i Skovby, Ore og Guldbjerg kirker været muligt at følge en række online aktiviteter, herunder en mindre andagt hver søndag.

    Andagterne kan ses her på siden.

     

     

     

    Vi er her stadig, selv om kirkerne er lukket.